Foccacia med cherrytomater og ramsløg

1. December

Så siger kalenderen endelig 1. December! En dato jeg hvert år ser frem til. Jeg elsker nemlig jul og alt hvad der følger med; julepynt, julebag, indkøb af julegaver og bare generelt hygge. Og i år har jeg besluttet at dele det med jer. Jeg vil nemlig hver dag fra D.1-24 december dele en af mine juleopskrifter med jer og håber jeg kan give jer inspiration til hvad i kan bruge denne dejlige måned til 🙂

Der er sikkert en masse af jer som skal til julefrokoster i løbet af december. Selv har jeg ikke så mange, da jeg skal bruge mange af weekenderne på at servisere andre til deres julefrokoster, men der bliver dog tid til et par stykker. Ligesom til en hver anden god afslutning på et måltid, høre sig en lækker dessert. Mange vil mene at det traditionelt til en julefrokost er Ris a la mande, eller måske bare ost.

Her kommer et af mine bud på hvad man ellers kunne tage med. Dette er nemlig en tærte med mange af julens smage. Den tærte er nemlig lavet med appelsin, marcipan, nogat og nødder. Hvis ikke det skriger jul, ja så ved jeg ikke hvad der så gær det.

Jule tærte

Tærtebund
250 g hvedemel
100 g smør
100 g flormelis
1 æg
1 tsk vanilje pasta (Jeg bruger den fra Dr. Oetker)
Skal fra 1/2 appelsin

Appelsin mazarin
100 g smør
100 g sukker
100 g marcipan
2 spsk mel
1 æg
saft og skal fra 1 appelsin

Nougat ganache
175 g Nougat
1 dl fløde

Nødde crunch
100 g blandende nødder (Jeg brugte et mix af pecan nødder, hassel nødder, valnødder og mandler)
3 spsk sukker

 

Tærtebund
Mel, flormelis, appelsinskal, vanilje og smør hældes i en foodprocesser, giv den på ”pulse” knappen indtil smørret er blandet godt med mel og flormelis. (Har man ikke en foodprocessor kan man smuldre smørret med mel og flormelis). Tilsæt herefter ægget og giv den yderligere 5-10 sekunder til ægget er absoberet. Hæld herefter massen ud på køkkenbordet, og saml den til en dej. Det er vigtigt man ikke arbejder med en tærte dej for længe, så den skal kun lige samlet. Sæt den herefter på køl et par timer, eller til dagen efter.

Appelsin mazarin
Bland smør, sukker, marcipan og mel godt sammen i en skål. Her er det bedst at bruge fingrene, så man kan mærke at der ikke er nogle klumper. Når det hele er blandet godt sammen tilsættes æg samt saft og skal fra appelsinen og det blandes sammen med.

Nougat ganach
Smelt nougat og fløde stille og roligt, enten i en gryde eller i microovnen. Gøres det i mmicroovnen skal den tages ud og røres i hvert 20-30 sekund, så den ikke brænder på. Når det er smeltet skal det hældes i en skål med film over, som rør cremen, eller i en pose uden for meget luft. Sæt cremen på køl til næste dag, eller i fryseren en times tid.

Samling af tærten
Rul tærtedejen ud på et meldrysset bord. Sørg hele tiden for at flytte lidt rundt på dejen, så den ikke hænger fast i bordpladen. Rul den ud så den er 2-3 mm. Tag nu dejen forsigtigt over i den ønskede tærteform (Jeg har brugt en form der var 30 cm i diameteren). Tryk dejen godt ned i kanderne, evt. med et lille stykke rest dej, når det er gjort hele vejen rundt, rulles kage rullen over formen for at få den skarpeste kant. Prik herefter lidt huller i bunden, og for den med bagepapir og hæld bønner, linser eller ris ud på bagepapiret, så kagen kan blinbages. Bag den i en forvarmet ovn på 180°C i 15-20 minutter indtil kanten begynder at tage farve. Tag herefter tærten ud og hæld mazarin massen ned i tærte dejen og bag den i yderligere 20-25 minutter indtil mazarinen bliver let brun. Tag nu tærten ud og lad den køle af.  Sæt den evt. på køl en times tid.

Hæld nu 3 spsk sukker på en pande og lad den smelte. Når det er smeltet kommes de 100g nødder på panden og det blandes rundt i karamellen. Så snart det er blandet godt rundt, hældes nødderne ud på et stykke bagepapir for at køle af.  Når de er kølet af blendes de eller hakkes. Jeg kan godt lide dem relativ fint blendet, men dog stadig med lidt store stykker nød.

Pisk nu din nougat ganach op stille og roligt så den ikke skiller. Når den er pisket, smørres den ud over tærten og der drysses med nødder til sidst. Pynt evt med lidt spiseligt gulv, eller server den som den er. Sæt den gerne på køl i et par timer før den skal spises. Kan også sagtens stå i køleskabet indtil næste dag.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Foccacia med cherrytomater og ramsløg